Hvad er angst?
Angst er en almindelig psykisk tilstand, som mange mennesker oplever i perioder gennem livet.
Den kan vise sig som en vedvarende følelse af bekymringer, nervøsitet eller frygt, som ofte føles stærkere end situationen umiddelbart berettiger.
Angst kan påvirke både krop og sind på mange måder.
Hos Grindsted Akupunktur tilbyder jeg en helhedsorienteret behandling, der styrker kroppens balance og ro. Jeg tilpasser behandlingen til dine behov med fokus på omsorg, tryghed og støtte til din indre styrke.
Akupunktur mod angst
Akupunktur hjælper med at berolige nervesystemet og styrke kroppens evne til at håndtere stress og angst.
Ofte kombinerer jeg akupunktur med andre behandlingsformer – eksempelvis let massage eller auriculoterapi – for at sammensætte en behandling, der passer præcis til dig.
Jeg ser krop og sind som uadskillelige, og derfor sigter behandlingen mod at genskabe balance på flere niveauer, så du opnår varig trivsel og velvære.
Mit fokus er altid at skabe en tryg og meningsfuld proces, hvor du bliver mødt i øjenhøjde, og hvor faglighed og medmenneskelig omsorg går hånd i hånd gennem hele behandlingen.
Ud over akupunkturen tilbyder jeg råd og vejledning til f.eks.
• vejrtrækningsøvelser
• yogaøvelser
• kost
• simple akupressurpunkter, du kan anvende hjemme til lindring
Alt bliver tilpasset dine behov og dit overskud.
Ved den første konsultation opretter jeg en journal og tager en grundig snak om dine symptomer, behov og ønsker. Ud fra samtalen vurderer jeg, hvilke behandlingsmetoder der passer bedst til dine ubalancer og din aktuelle situation. Der er altid sat minimum én time af til behandlingen – det betyder, at der er god tid til fordybelse og nærvær.
Børn, angst og akupunktur
Når jeg behandler børn og unge for angst, begrænser jeg antallet af nåle eller undlader nåle helt.
I stedet bruger jeg ofte magnetplastre eller akupressur, hvor jeg blot holder en finger på punktet. Det bliver altid aftalt i fællesskab, så barnet føler sig tryg.
Jeg viser også gerne, hvilke akupressurpunkter I kan bruge hjemme til lindring.
Stress og angst
Line, 38 år - behandling af stress og angst
Jeg har i flere år døjet med stress/angst og været kortvarigt sygemeldt af to omgange inden for de sidste tre år. Jeg har tidligere fået akupunktur af andre behandlere, men aldrig oplevet samme effekt som ved Malene. Jeg mærker mere ro, lethed, og alt føles mere lyst/klart.
Malene behandler både mine symptomer og årsagen til mine problemer. Tryg og omsorgsfuld behandling, og snakken med Malene har også stor betydning for mig. Jeg kan mærke, hvornår jeg lige skal have et par behandlinger af Malene.
Hvad kan du selv gøre, hvis du lider af angst?
Der findes mange gode råd til, hvordan du kan dæmpe dine angstsymptomer.
Brug de råd, der giver dig overskud – og undgå dårlig samvittighed, personligt nederlag eller mere angst over det, du ikke får gjort. Accepter, at du ikke kan kontrollere alt, og vær stolt af det, du gør.
Her er de bedste råd til at dæmpe angstsymptomer
• Brug akupunkturpunkter, der kan være relevante at stimulere
• Meditation og yoga – godt for nervesystemet
• Tag en daglig pause: tid til ingenting
• Vejrtrækningsøvelser – langsomme, dybe ind- og udåndinger
• Spis jævnt fordelt over dagen – stabilt blodsukker hjælper
• Begræns alkohol og koffein – det kan forværre angst
• Prioritér søvn – kroppen har brug for hvile, især i stressede perioder
• Bevæg dig dagligt – find en motionsform, du kan lide
• Gør dit bedste – ingen er perfekte, og du skal være stolt af det, du gør
• Erstat negative tanker med positive
• Lær dine triggere at kende: er det arbejde, familie, skole eller noget andet?


