Overgangsalder og dårlig søvn
Hanne, 51 år - sover nu godt og har færre sympotomer på overgangsalder
Jeg startede til behandling pga. svedeture, som over det sidste halve år var blevet mere intense om natten. De nætter, det var værst, måtte jeg op 2–3 gange og skifte t-shirt. Jeg følte mig overhovedet ikke udhvilet om morgenen og kunne også mærke, at det påvirkede mit humør og overskud til aktiviteter. Flere jeg snakkede med, sagde, at det var helt naturligt med de symptomer i min alder, men det havde jeg svært ved at acceptere.
Heldigvis havde jeg en kollega, som roste Malene til skyerne, så jeg tænkte, at jeg måtte give en chance – og sikken en forskel! Efter første behandling var varigheden af svedeturene blevet mindre, og derfra blev det mindre og mindre, jo flere behandlinger jeg fik. Det betød, at jeg igen fik 7–8 timers sammenhængende søvn, humøret blev bedre, og jeg fik mere energi.
Til kvinder i overgangsalderen: I skal ikke bare acceptere, at sådan er det at være kvinde mellem 45 og 55 år. Der er hjælp at hente i akupunkturen og Malenes mange gode råd.
Malene er super dygtig, og hun er god til at skabe et trygt rum, hvor man har lyst til at åbne sig.
Jeg er lige så begejstret for Malene som min kollega – de bedste anbefalinger herfra.


